Det har jeg alligevel aldrig prøvet før.......
Sagde jeg, da Sanne sagde, at hendes mor i røret spurgte, om jeg ville dekorere hendes lige afdøde mors (altså Sannes Momse) urne med en fresie.

For det var hendes yndlingsblomst. MEN én gang skal jo være den første, selv om jeg nok tvivler på, at der bliver flere - og ærligt talt heller ikke håber på, der bliver flere - lige med det første.

"Den er nærmest økologisk, den er væk i løbet af et par år", sagde min svigerfar, da jeg kørte omkring efter urnen - og derfor kunne forstå, at der så af flere årsager ikke behøvedes at blive spekuleret i, om farverne var lysægte.....
Men det er som at få et skud til 800 kr. med et ukendt våben - og der skal rammes inden for skiven - og helt plet.
Hvilke farver skulle jeg bruge? Sanne mente, jeg skulle bruge akvarel, hvilket jeg var nervøs for - ville de trække ind? Jeg tænkte på olie - men forkastede dem af frygt for, at olien ville danne fedtpletter. Valget blev akryl, jeg fandt nogle gamle nogle, deværre manglede en gul, men så fandt vi nogle bøtter , som Sanne i et anfald af kreativitet havde købt til at male trylledej med. 
Der var en gul med glans - pyt. Jeg blandede skidtet sammen, brugte et par gamle gummisko til at holde urnen, brugte en stabilo farveblyant til at tegne op med og farvelagde som med akvarel på den meget grove overflade. Helt vant til at male på rund overflade er jeg ikke, men egentlig synes jeg faktisk, det gik.

 Men der er nok alligevel ikke mange, der kommer forbi og ser den, der hvor den bliver udstillet, selv om der skulle være mange sjæle der omkring.