Da vi havde dobbelt croquismodel inde i arhus med en mand og en dame, var der bagefter blandt skitserne denne her, hvor hun sidder oven på og har fat i hans hestehale. Jeg kunne egentlig godt lide denne sejrherreagtige attitude, der var over den ret flygtige skitse, og kom på ideen om at lave en amazone ridende på en kentauer. Men skitsen var for svag. Selv om jeg mange gange synes, at der er mere nerve og bevægelse over en hurtig streg, skulle jeg have noget strammere som udgangspunkt, så jeg fik vores "lokale" croquismodel til at gentage stillingen i en af de 2-minutters stillinger.

Så fik jeg min kone til at videofilme mig selv, så jeg kunne agere kentauer - og i min juleferie fik jeg lavet billedet. Og jo, det ville have været rigtigere med min kone som amazonen - men hun ville ikke - kun i ånden.

Det har jeg alligevel aldrig prøvet før.......
Sagde jeg, da Sanne sagde, at hendes mor i røret spurgte, om jeg ville dekorere hendes lige afdøde mors (altså Sannes Momse) urne med en fresie.

For det var hendes yndlingsblomst. MEN én gang skal jo være den første, selv om jeg nok tvivler på, at der bliver flere - og ærligt talt heller ikke håber på, der bliver flere - lige med det første.

"Den er nærmest økologisk, den er væk i løbet af et par år", sagde min svigerfar, da jeg kørte omkring efter urnen - og derfor kunne forstå, at der så af flere årsager ikke behøvedes at blive spekuleret i, om farverne var lysægte.....
Men det er som at få et skud til 800 kr. med et ukendt våben - og der skal rammes inden for skiven - og helt plet.
Hvilke farver skulle jeg bruge? Sanne mente, jeg skulle bruge akvarel, hvilket jeg var nervøs for - ville de trække ind? Jeg tænkte på olie - men forkastede dem af frygt for, at olien ville danne fedtpletter. Valget blev akryl, jeg fandt nogle gamle nogle, deværre manglede en gul, men så fandt vi nogle bøtter , som Sanne i et anfald af kreativitet havde købt til at male trylledej med. 
Der var en gul med glans - pyt. Jeg blandede skidtet sammen, brugte et par gamle gummisko til at holde urnen, brugte en stabilo farveblyant til at tegne op med og farvelagde som med akvarel på den meget grove overflade. Helt vant til at male på rund overflade er jeg ikke, men egentlig synes jeg faktisk, det gik.

 Men der er nok alligevel ikke mange, der kommer forbi og ser den, der hvor den bliver udstillet, selv om der skulle være mange sjæle der omkring.

Sidste skud på stammen.......
Om jeg så må sige - og som jeg endda startede på helt tilbage til sidste sommer ude på terrassen. Jeg sad og fedtede med den over nogle dage - ganske vist kun kort tid hver dag, for det var mens vi grillede, og jeg vil nu vove den påstand, at en kogle bevæger sig. Ikke så'n at den ligefrem springer rundt, men den åbner sig og lukker sig i solen. I hvert fald kunne jeg ikke finde den samme stilling fra dag til dag.

Men OK  - har man prøvet at male efter f.eks. en amarylis, vil man erfare, at en plante er en ganske urolig model, så hvorfor ikke..... Egentlig blev billedet lidt glemt på terrassen - men siden fundet frem og fik tilført guldet - og så igen glemt. Men nu har det så fået hoveder på - og jeg synes egentlig, det ser ret fint ud. Nu kan jeg så ikke blive enig med mig selv om, det skal saves lige og puttes i en ramme - eller det skal være som det er................