søndag den 26. februar 2012





Apropos skitser er jeg igang med at prøve, om det kan lade sig gøre at bruge nogle af de mange hurtige skitser, jeg lavede i efteråret blandt andet i Metroen på Bladtegnernes studietur til Japan i et maleri. Jeg har før forsøgt at fabulere over croquistegninger på lærred, uden jeg vil sige, det er faldet specielt heldigt ud. Nu prøver jeg igen.

fredag den 24. februar 2012






På vores rejse havde jeg håbet på at få tid til at tegne noget mere - men der var desværre - eller skal vi sige heldigvis - ikke tid, fordi programmet var så intenst. Men det blev da alligevel til nogle få skitser - blandt andet disse to tuctuc'er fra henholdsvis Bangkok og Phnom Pen.

torsdag den 23. februar 2012


En termokande
Da vi for små tre uger siden var ved at pakke og gøre klar til vores rundrejse til Thailand, Cambodia og Vietnam - og skulle forholdsvis tidligt op - sagde Sanne: "vi køber rundstykker på vej til toget og spiser morgenmad undervejs til København". Der var det så, jeg fik den lyse idé at foreslå, at vi tog et par gamle blå og grønne børnetermokander med til the og kaffe, som vi så kunne smide ud vel fremme i Kastrup, for at gøre det lidt nemt, så vi ikke skulle rende og lede efter togstewardessen.
Jeg kravlede op på loftet for at finde dem dér, hvor jeg bestemt mente, de var. MEN nej. Så en tur ud i garagen - heller ikke dér. Eller i andre gemmer. Her skulle jeg nok have opgivet tanken. For det der skulle have været nemt havde allerede nu taget ret lang tid. MEN jeg fandt én - ganske vist ikke en af dem, jeg ledte efter. I mellemtiden havde Sanne så også fundet en termokande, som hun mente kunne ofres i sagens tjeneste.
Den kunne jeg godt huske. For nogle år siden blev den skaffet til huse, fordi den var så flot og smart og nem at have med at gøre. Man skulle blot vippe på låget, så kunne der hældes, og en drejeanordning gjorde, at så røg låget af. Egenskaber som hurtigt gjorde den forhadt. For formålet med den var at fragte the med på Sannes arbejde. Væltede den i bilen, lå der the ud over hele gulvet, og den skulle bæres på forsvarlig vis, så den ikke lækkede i tasken. Den blev heller ikke rost for at holde på varmen, som jo ellers skulle være enhver termokandes stolteste hverv.
Og da det tilmed viste sig at kantinens termokander lignede den i en sådan grad, at den ustandselig blev bortført af rengøringspersonalet på trods af stadigt større påklistrede skilte med "Sannes Kande". Så dens karriere som fast arbejdsfølgesvend blev derfor kort.
Næste dag blev kanderne fyldt op. Vi tog afsted - spiste og drak theen og kaffen. Vi nåede til Kastrup - og her opstod  problemet. Nu ville hun ikke af med kanden - som hun ellers havde været så vred på. Jeg trøstede mig med, at hun nok blev træt at at flagre rundt med den i hånden. 
Vi fandt mine forældre, tjekkede ind, kom af med bagagen og kom gennem sikkerhedstjekket med håndbagage og termokande.
Mens vi sad og ventede over en øl, blev vi kaldt over højttaleranlægget om, at der var en besked - som viste sig, at der var strejke i Paris, så vores fly var aflyst.
Vi kunne først komme afsted næste dag, så vi og resten af selvskabet - som nu var samlet - blev indskrevet på det splinternye fancy hotel Bella Sky - og det var ikke uden stolthed, at den af Albatros Travel udkommanderede medarbejder - som også anbefalede os at nyde udsigten over Amager fra baren på toppen af hotellet i bytte for Bangkoks skyline.
Min mor forbarmede sig nu over Sannes termokande og tilbød plads i deres kuffert, hvor der var god plads.
Næste morgen fløj vi til Stockholm for derfra at flyve med Thai Air til Bangkok. Allerede der begyndte min mor at opføre sig lidt sært og frøs meget. Men hun bedyrede, at hun skam havde det udmærket, og det blev slået hen med, at hun nok var lidt træt. Men allerede efter den frøst enat i Thailand var den helt gal - og babu babu blev hun indlagt for noget, vi i de første timer frygtede var en hjerneblødning - men længe kunne berolige med, at det var en alvorlig infektionssygdom i stedet  - som ikke var livstruende.
Hun blev i sidst på dagen overfør til et hospital i Bangkok sammen med min far, som rigeligt mente, at han kunne tage sig af det, og at vi kunne tage videre. Det var en meget svær beslutning at tage.
Jeg var ovre på hotellet og pakke deres ting, og vores egne kufferter blev sendt med bussen og de andre videre - og så måtte vi så se, hvad vi senere ville gøre. Da det ud på aftenen så forsvarligt ud, kunne vi følge efter de andre i en taxa - en tur på et par hundrede kilometer - til det nye hotel. Der fulgte en elendig nat med mange spekulationer og umanerlig dårlig mave. Næste morgen, da vi klatøjede sad i bussen kom den thailandske guide med en gul nettopose hen til os og sagde: "yesterday You forget this in Your parents appartment". Nede i posen lå termokanden.
I mellemtiden havde den dårlige mave sat sig til noget, der føltes som influenza og jeg havde også fået feber.
Det blev også til en hård dag. Vi skulle skifte fra Thailand til Cambodia - og det er bøvlet med busskifte igen, og et eller andet sted der imellem glemte jeg min hat. Men jeg huskede termokanden i den gule pose.
Efter ankomsten til hotellet besøgte vi et apotek og fik en farlig masse piller - og jeg fik det da bedre hen ad vejen.
Så gik jagten ind på en ny hat - den gamle var købt på en anden tur i Thailand. I første omgang måtte jeg nøjes med en, der mindede om dem japanske turister går med, og jeg følte mig som klokerblomst. Formen havde heller ikke godt af, at den blev proppet i lommen, når vi var inde og se noget. Men endelig fik jeg en værdig afløser til den fyrstelige sum af 11 kr. 
Termokanden fik vi plads til i kufferten og den kom op og ned mange gange på turen. Min mor blev efter fem dage udskrevet og efter et par dages rekreation, blev de sendt hjem med fly tidsnok til at fejre min mors 80-års fødselsdag med mine søstre. Det var planen, hun skkulle have fejret den sammen med os på rejsen.
Termokanden står på sin gamle plads inderst i skabet - det varer nok lidt, før den skal på genbrugsstationen. Men næste gang vi skal ud at rejse og skal have rundstykker med - vil jeg købe mig en cola.