torsdag den 20. september 2012

I den kommende weekend er der kunstmesse i Galten Hallen - og der er jeg med igen i år. Og i år vil jeg - lige som sidste år - sidde og male på et maleri. Andre år har jeg siddet og tegnet portrætter - og lige som i Paris på Plais de Tetre og andre steder, hvor der sidder nogle og tegner den slags, så har det en vis underholdningsværdi - det kræver bare, at man kan få forskellige mennesker til at sidde model Det problem havde jeg ikke sidste år, da jeg malede, for jeg havde kun én model, for det tager ret lang tid at male. 
Det er selvfølgelig også vigtigt, at modellen kan sidde forholdsvis stille, men det problem havde jeg også løst, idet modellen var en død mus, som var gået i fælden i løbet af natten.
Det vakte en del opmærksomhed, men den kom nu til at en lidt træt ud til sidst på andendagen i varmen fra en arkitektlampe.
Det forventer jeg ikke sker i år, for min gæstemodel  er et fint hoved fra et rådyr, som i starten vil være frosset, så det skal nok holde de par dage. Og så er der også i år noget at gyse af og spørge til, om det er ægte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar