torsdag den 28. juni 2012


For nylig gik jeg sammen med tre andre om en model, som vi skulle prøve at male over en weekend.
Jeg har tegnet efter rigtig mange modeller gennem tiderne - og selvfølgelig også prøvet at modellen stod i den samme stilling i længere tid (f. eks 15-30 min.) - og hvor hun skulle vende tilbage til samme stilling igen senere. Og jeg har malet portrætter og mange "ting".
Men jeg har aldrig malet efter en model med olie før.
Så det var en lærerig weekend, hvor modellen sad for os i to gange fem timer. Alle syntes, det var så stor en succes, at vi blev enige om at prøve det igen efter sommer.
Jeg er rimelig tilfreds med resultatet - dog synes jeg, hun ser lidt sur ud. Men det bliver ikke noget problem næste gang, for vi er blevet enige om at male hende bagfra.
Når der mangler noget, er det fordi, det var, hvad jeg nåede, da tiden var gået, og modellen skulle gå for at komme til musikfestival i Aarhus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar